Jeg hedder Michael Damsgaard og er fotograf med over 30 års erfaring.

Jeg er fascineret af at fotografere, og har gjort det stort set hele mit liv.

I 1984 blev jeg uddannet reklamefotograf ved Studie 1-2 hvor jeg slog rod de første mange år. Herefter har jeg arbejdet sammen med en del andre fotografer, og i 1996 blev jeg selvstændig med eget studie.

Mit studie er inspireret af new yorker stil, og her arbejder jeg meget med det rå lys fra nord, der giver helt unikke nuancer og bringer ekstra liv i billederne. Det er fantastisk at finde og opsætte kontraster til motiver og billeder. Jeg er f.eks. vild med når gammelt akitektur mødes med nye elementer, eller at tage noget fint og smukt, og sætte i et råt miljø.

Jeg henter tit inspiration hjem fra rejser, hvor jeg går meget op i de forskellige kontraster der findes over hele verden. Det giver en fantastisk evne til at se muligheder på de givende miljøer og koble det sammen med motivet der skal tages.

En stor del af at arbejde som fotograf omhandler mennesker. Enten som motiv eller på sidelinjen hvor evnen til at kunne kommunikere godt, er altafgørende hvis resultatet skal være perfekt. Her har jeg min store styrke, jeg er god til at snakke med alle mennesker.

Når der ikke står arbejde på menuen, skal der stadig være fart over feltet. Jeg er til mountainbike, snowboard og sejlads; kort sagt alt med action. Når der er brug for en mental pause, sætter jeg et fritidshus i stand, selvfølgelig placeret ved havet.

Verden rundt med familien

At rejse er ikke kun at leve, men handler også om at opleve og finde inspiration. Jeg holder af de rå kontraster der også ses i mit arbejde.

På det blå ocean i en flyverdragt

Når der er brug for en pause og vejret ikke viser sig fra sin værste side, står den på sejlsport med alt hvad der tilhører. Der skal fart på.

Fotografering som arbejde og hobby

Selv når arbejdstøjet er lagt på hylden, er kameraet altid lige ved hånden. Det kan være svært at trække en klar grænse, når arbejdet også er en hobby.